Dunhammer

Af: Ildflue Solveig Hansen
En meget klog hollænder har lige lært mig at spise dunhammerrødder. (Jeg har faktisk læst om det for mange år siden i en bog for soldater om overlevelse i naturen.)
Man trækker forsigtigt i dunhammeren således, at rødderne langsomt slipper mudderet: de lyse nye rødder, der netop er der nu, kan spises i salat som et sprødt indslag. Smager lidt som agurk.
Det er de gamle rødder, der virkeligt er de lækre: de lægges på bålet og ristes så de er sorte og lidt forkullede hele vejen rundt. Derpå skiller man roden nogenlunde på midten og kan spise den hvide kerne. Den smager sødt og lækkert.
Når man skærer en dunhammerrod over på midten, kan man se en tydelig hvid kerne, omgivet af nogen hvide, lidt løsere fibre. De yderste fibre beskytter, sammen med skrællen, den lækre kerne under ristningen.
Man kan også lave mel af roden: enten ved at skrælle den og banke melstoffet ud i vand, lade melet synke til bunds og derefter tørre det, eller skrælle roden, skære den i små stykker og tørre den og derefter grutte den.

Dette indlæg blev udgivet i Opskrift. Bogmærk permalinket.

1 Response to Dunhammer

  1. Øyvind Ploug-Jørgensen skriver:

    Virkelig en god forklaring på tilberedelse af planten,jeg havde faktisk glemt den kunne spises,har så lidt mere til Ildfluetræf
    mih.Øyvind

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *