Naturen i september

September er den niende måned. Det gamle danske navn for måneden var fiskemåned, da man i september fangede de fede høstsild, som blev saltet og gemt til vinteren. Måneden har navn efter det latinske ord septem som betyder syv, da september var den syvende måned i den romerske kalender.
Sommeren er slut og sensommeren har overtaget, dagene er aftaget i længden, man mærker det tydeligt om aftenen, hvor mørket falder tidligt på. Høsten er fortsat i fuld gang når vejret tillader det, august måned har drillet landmændene, hver gang kornet var tørt til at kunne høstes, kom regnen igen. Svalerne har fortsat unger i reden og det første hold unger er begyndt at samle sig i store flokke og gæssene ses ofte i store flokke på de høstede marker hvor de samler tabt korn .
Frugterne begynder at modnes og brombærrene sidder flotte på deres stikkende ranker, så nu er det tid til at komme ud og plukke bær til syltetøj og marmelade. Der er også tid til at plukke bær til en kryddersnaps.
Æblerne begynder at modnes, så nu kan man samle æbler, skrælle dem og skære dem i tynde skiver og så tørre dem i solen eller ovnen, det smager godt, evt. sammen med havregrynen til morgenmaden. Der er også gode muligheder for at finde friske brændenælde og skvalderkål skud, endnu, så der kan godt nås at få en gang brændenældesupper eller urtefrikadeller.
I skoven begynder svampene at dukke op, et flot syn når svampene står der i store grupper, så en svampetur, med en naturvejleder eller en anden svampe kyndig person er at anbefale, men lad være med at samle svampe til at spise hvis du ikke selv har kendskab til svampe.
Elletræerne danner her i sensommeren rakler, hunnerne er kogleformede og hannerne er aflange og blomstre så i marts – april måned.
Kom ud i naturen ! September er en flot måned at overnatte ude i, overnat evt. i en shelter hvor du så kan ligge og nyde morgen solen stå op.

Mih. Claus

Dette indlæg blev udgivet i Nyhed. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *