Stigegolf

Stigegolf (1).jpgSkovhytten på Thurø var ramme for gruppeturen for  Hunderup gruppe Odense.
Temaet for lørdagen var “Peter Pan”. Som for opgave til eftermiddagens løb skulle hver spejder lave en snitteopgave, den skulle så bruges på en post hvor “Kaptajn Klo” var placeret med en rebstige.
“Skibstennis” som også kan købes i butik under navnet “Stigetennis” var for opgaven: Vi brugte Rødel til at snitte “golfkugler” af dejligt træ at arbejde i for små fingre og tilpas hårdt for en spejderkniv, frisk Elle træ bliver rødt (Rødel) efter forarbejdning. Hvis det kniber med at få snitte igennem kan en sav gøre det. Når golfkuglerne (2 stk.) er færdigskåret bores et hul og en snor trækkes igennem og låses med en enkel knude. Nu er spillet klar til kast, hold snoren midt på, så kuglerne hænger ned og kast mod rebstigens trin. Spejderne skulle selv få rebstigens 4 trin fastgjort på tovværk som på forhånd var ophængt i en gren fra et træ. Hvert trin som blev fastgjort med et Dobbelt Halvstik havde forskellige point og selv minispejder kunne få kuglerne til at snurre rundt trinene. Alt efter hvor finger færdig spejderne er tager opgaven ca.20-30min.
Msh.”Odder”

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Dette indlæg blev udgivet i Aktivitet. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Stigegolf

  1. Johannes skriver:

    Stigegolf er et fantastisk spil, og jeg husker tydeligt hvor meget vi spillede det dengang jeg gik til spejder. Dejligt at se, at vi stadig kan få kreativitet ud af ungdommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *